set your voice free...

 

SANGUNDERVISNING

Marie har mange års erfaring som sanglærer og har undervist børn, unge og voksne i at bruge deres stemmer. Det skønne består i at møde mennesket, hvor det er, og synge derfra.

Du lærer at synge med den stemme du har og udnytte potentialet, der ligger gemt i os alle. Uanset om du er begynder eller øvet sanger, er der ting, der kan arbejdes med eller holdes ved lige.


Sund stemmebrug


Sangerkrop / kropsliggørelse af stemmen


Tekstarbejde, udtryk og performance


 

At synge er vildt sjovt - og kan være meget personligt. Der bliver skabt plads til at være dig og til at være tryg i arbejdet med din sang. 

Uanset om du er øvet eller begynder, kræver stemmen, at du holder den ved lige og passer på den. Stemmen er et unikt instrument og toneangivende for, hvordan du ellers har det. Den er et fint redskab, der virker som du bruger den! Om du vil hygge-synge eller er super ambitiøs - vi starter hvor du er!

Det skal være sjovt at synge! - Det er det vigtigste, når man har med børn at gøre: at blive ved at inspirere og fodre børnenes glæde ved sang og musik. Vi synger gode sange, lærer at bruge stemmen på en sund måde og har det hyggeligt.

Sangundervisningen kan foregå både som soloundervisning eller i små grupper af 2 eller 3. Dvs. hvis du synes det er sjovere at gå til sang med én, du kender, kan I melde jer til sammen. Dette kan måske især være en fordel for yngre elever.

Til de yngre elever og deres forældre:

Bliv stærkere i din vokal - lær din stemme at kende og brug den på en sund måde.

mail: info@marielind.dk      mobil: 42211475

Undervisning tilbydes også til børn og unge, der kan have det svært i hverdagen.


-Find glæden i at lave musik.

-Få et frirum.

-Lær at turde være i dig selv og i din krop.

-Få anerkendelse

-Bliv bevidst om din krop og stemme.


Det skal understreges, at der er tale om sangundervisning og ikke terapi, men musikken har nogle unikke egenskaber til at nå dybere ind, og vi kommer omkring konkrete øvelser, der hjælper vejrtrækningen, afspænder musklerne, styrker kroppen og dermed også det hele menneske.